Sikkerhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.
AU har implementeret retningslinjer, som skal beskytte forskning og innovationsarbejde mod at blive et mål for spionage eller mod at blive misbrugt.
Retningslinjerne følger anbefalingerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriets udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS).
Målet er, at forskere og universitet kan arbejde så åbent som muligt - og så sikkert som nødvendigt.
Kritisk forskning er defineret som strategisk vigtige områder for EU i forhold til sikkerhed og konkurrenceevne. På baggrund af EU's oversigt over kritisk forskning har BCE gennemgået alle aktiviteter på instituttet og konkluderet, at al forskning betragtes som kritisk.
Det har betydning for forsknings- og projektsamarbejder, som skal gennemgå en risikovurdering, med mindre involverede parter udelukkende er fra forhåndsgodkendte lande.
Se oversigt over forhåndsgodkende lande i højre side eller find EU's oversigt over kritisk forskning her.
AU's retningslinjer dækker følgende områder:
AU har indført en retningslinje for risikovurdering af de forsknings- og projektsamarbejder, hvortil der søges ekstern finansiering og/eller hvor der indgås skriftlige samarbejdsaftaler.
Ved rejser til risikolande gælder en række særlige forholdsregler for alle ansatte på AU.
Bl.a. skal rejserne skriftligt godkendes og det er kun tilladt at medbringe IT's særlige IT-kit og ikke eget IT-udstyr.
Videnskabelige medarbejderes bibeskæftigelse, som er relateret til et risikoland, eller som ligger inden for ’kritisk’ eller ’kontrolleret’ forskning’, skal indberettes til institutleder senest 14 dage før. Vurderes bibeskæftigelsen foreneligt med ansættelsen på AU, følges AU’s gængse retningslinjer for bibeskæftigelse.
Politiets Efterretningstjeneste har aktuelt udpeget følgende lande som risikolande:
Hvis dit forsknings- eller projektsamarbejde udelukkende involverer partnere fra nedenstående lande, kræves ingen risikovurdering: